• Elpriser
  • Kilowatttimer
  • Meld flytning til dit elselskab
  • Strøm i Danmark

Gå til forsiden




Strøm i Danmark – sådan fungerer det

Vi er afhængige af strøm hver dag. Men alligevel tænker vi sjældent over vores forbrug. Hvor får vi strømmen fra? Hvordan produceres den? Og hvad koster den?

Siden 2003 har den danske forbruger været fri til at vælge elleverandør. Det giver dig mulighed for at spare penge på dit årlige forbrug af strøm på grund af den øgede konkurrence mellem elleverandørerne. Men de nye muligheder kræver samtidig, at du sætter dig ind i markedet.  

Hvor kommer strømmen fra?

Strømmen i din kontakt – hvor produceres den?

Man skulle måske tro, at Danmark – som et land, der selv er en stor producent af elektricitet – er selvforsynende, når det kommer til at udstyre befolkningen med adgangen til strøm. Men sådan forholder det sig faktisk ikke. En del af den strøm, der kommer ud af dine stikkontakter stammer fra andre europæiske lande.

Danmark er sammenflettet med Norge, Sverige og Tyskland, når det kommer til vores strømforsyning. Det er vi via et vidtforgrenet net af elkabler og ledninger. 

Derfor er den strøm, du hver dag bruger i din husstand til at vaske tøj, se tv, oplade din mobiltelefon osv. en blanding af dansk strøm, vandkraft fra de norske elve, svensk a-kraft og tysk kulkraft.  

Hvilke energikilder består din strøm af?

Det er velkendt, at strømmen i Danmark bliver mere og mere grøn – men det er langt fra alt den strøm, du bruger til dagligt, som stammer fra vedvarende energikilder.

Her kan du se en oversigt over, hvilke energikilder strømmen i Danmark består af:

  • Vind, vand og sol: 58%
  • Kul: 19%
  • Affald, biomasse og biogas: 13%
  • Naturgas: 6%
  • Atomkraft: 4%

Kilde: Dansk Energi, tal fra 2015

 

Har du den rigtige elaftale? Få overblik med et gratis PRIS:Tjek

 


Fremtidens strøm

Dansk strøm i dag

Som ovenstående oversigt viser, er en markant del af den strøm, de danske forbrugere benytter, stadigvæk baseret på kul, gas og a-kraft. Danmark har dog en ambition om at skære endnu mere ned på brugen af ikke-vedvarende energikilder i fremtiden.

Dansk strøm i fremtiden

Særligt vindenergi spiller en stor rolle i den danske energiproduktion. I 2015 (tallene fra 2016 er ikke klar endnu) leverede danske vindmøller, hvad der svarer til 42,1% af danskernes samlede forbrug af strøm. Det er det højeste tal nogensinde i Danmark – og i verden. Det er en stigning på 2% i forhold til året før, hvilket i øvrigt også var en verdensrekord.

Udviklingen mod en større andel af vindenergi vil efter al sandsynlighed fortsætte i de kommende år.  
 

Strømmen går fra vest mod øst

En stor del af de danske vindmøller er placeret i Vestdanmark, hvor vindforholdene er særligt gunstige. Kigger man isoleret på produktionen af vindenergi i Vestdanmark i forhold til forbruget af strøm blandt danskere bosat i samme område, var hele 55% af det samlede forbrug dækket af vindenergi i 2015. Til sammenligning var tallet for Østdanmark 23% i samme periode.       

Udviklingen i dansk vindenergi

Andelen af vindenergi i det samlede danske strømforbrug er steget drastisk inden for de seneste år. Her kan du se en oversigt over udviklingen fra 2005 til 2015 (seneste måling):

2005: 18,7%

2006: 17,0%

2007: 19,9%

2008: 19,3%

2009: 19,4%

2010: 22,0%

2011: 28,3%

2012: 30,0%

2013: 32,7%

2014: 39,1%

2015:  42,1%

Som tallene viser, går udviklingen kun i én retning og vil med al sandsynlighed gøre det samme i fremtiden.

Kilde: Energinet.dk

 


Strøm i kontakten – fra producent til forbruger

Derhjemme får du strøm til dine elapparater, når du tænder for kontakten. Men hvordan kommer strømmen fra den enkelte producent af vindenergi, kulkraft eller naturgas og hele vejen hjem i din husstand?

Strømmen transporteres via et overordnet elnet og videre til de forskellige netselskaber, der i samarbejde med elselskaberne leverer strøm til de danske forbrugere. Danmark er inddelt i forskellige geografiske områder, som har hvert sit netselskab tilknyttet. Det vil sige, at du ikke selv kan vælge netselskab, ligesom du frit kan vælge elselskab. Der er ca. 80 netselskaber i Danmark.  

Hvad koster strøm?

Hvis du vil kende den nøjagtige pris for den strøm, du benytter dig af, må du finde din seneste elregning frem – her kan du finde de præcise tal. Elprisen svinger nemlig op og ned – ligesom du kender det fra benzin og diesel.

Som en god tommelfingeregel kan du dog huske på, at for hver kilowatttime du forbruger, koster det dig 2,25 kr. 

 

Har du den rigtige elaftale? Få et gratis PRIS:TJEK 

 


Hvorfor varierer prisen på strøm?

Strøm er en handelsvare præcis ligesom alt muligt andet. Derfor bestemmes prisen også på baggrund af forholdet mellem udbud og efterspørgsmål. Til forskel fra de fleste andre handelsvarer, er elmarkedet enormt omskifteligt. Det skyldes bl.a. at en væsentlig af vores strøm er afhængig af naturens luner.

Det gælder fx:

Vindkraft:

Som allerede nævnt baserer en stor del af den dansk producerede strøm sig på vindenergi fra vindmøller. Vindmøller er som bekendt afhængig af, at vinden blæser. Det har betydning for prisen. Når det blæser meget, vokser udbuddet – og prisen på strøm falder samtidig.

Vandkraft:

Floderne i Norge og Sverige producerer en stor del af den strøm, vi modtager fra de to lande. Derfor vil ændringerne i mængden af vandmængden have betydning for mængden af strøm, der produceres.

Temperatur:

Prisen på strøm vil ofte være højere om vinteren, i perioder hvor temperaturen er meget lav. Det skyldes, at forbruget af elvarme stiger, ligesom færre lyse timer om dagen fx øger brugen af elektrisk lys og tv-kiggeriet. Derfor stiger efterspørgslen på strøm, hvilket fører til en højere udbudspris.

Derudover er andre af de typiske energikilder som eksempelvis olie, kul, gas og a-kraft ligeledes udsat for prisudsving. Samlet set gør det markedet for strøm til en vare med en høj grad af varierende priser.    

 


Prisen på strøm – hvorfor er der forskel på Vest- og Østdanmark?

Forsyningen af el til Danmark er tæt forbundet med vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland via ledninger og kabler over eller under jorden. Der er dog forskel på, hvordan Øst- og Vestdanmark er forbundet med landene omkring os. Sjælland er nemlig forbundet med Sverige og Tyskland, mens Jylland og Fyn har forbindelser med Sverige, Tyskland, og Norge.

Det har betydning for prisen. På grund af de to landsdeles forskellige elforsyning er den pris, du betaler for din strøm forskellig afhængig af, om du bor i den vestlige eller østlige del af landet.  

 


Kender du dit forbrug af strøm?

Ved du hvor meget strøm, din husstand forbruger om året? Det er der mange danskere, der ikke gør. Med det frie elvalg i Danmark er der åbnet for konkurrencen blandt leverandørerne af strøm. Det giver forbrugerne muligheden for at vælge frit på alle hylder – med en lavere på strømmen til følge. 

Når du skal vælge den elaftale, der passer bedst til din husstand, er det vigtigt, at du kender omfanget af forbruget på din adresse. Er du single? Samboende? Eller gift med huset fuldt af børn? Det har alt sammen betydning for dit forbrug – og for hvilken aftale du skal vælge. Og husk: Jo højere forbrug, jo mere kan du spare.

Vil du have hjælp til at finde en aftale, der passer til dit strømforbrug?

Få et PRIS:TJEK

 


Dit strømforbrug – hvor kommer det fra?

Du er sikkert bevidst om, at du forbruger strøm, hver gang du benytter dig af dine elektroniske apparater i dit hjem. Men hvor meget strøm du bruger og hvilke apparater, der bruger mest, er du ikke nødvendigvis klar over.

Den største post i en gennemsnitlig dansk familie er placeret på underholdning – det gælder fx brugen af computere, tv og spillekonsoller. Over en tredjedel af strømmen går til underholdning. Særligt i børnefamilier er underholdning en stor spiller i det samlede strømforbrug.

Har du styr på dit forbrug af strøm? Med et PRIS:TJEK får du et gratis og uforpligtende tjek af din elaftale 

Sådan fordeler strømforbruget sig i dit hjem

I et dansk gennemsnitshjem bliver strømmen brugt på følgende måde:

  • Underholdning: 39%
  • Vask: 20%
  • Belysning: 12%
  • Køling: 12%
  • Madlavning: 10%
  • Opvarmning: 6%
  • Småapparater: 1%

Kilde: Dansk Energi

De 5 største strømslugere

Her kan du se en liste over de 5 største strømslugere, du (måske) har stående i dit hjem:

  1. Tørretumbleren er en af de helt store syndere, når det kommer til strømforbrug. En almindelig tørretumbler bruger ca. 421 kWh om året.
  2. Fjernsynet er en anden af sværvægterne hvad angår strømforbrug – et større moderne tv har et årligt forbrug på ca. 416 kWh om året.
  3. Opvaskemaskinen ligger også højt på kilowatttimer med et årligt forbrug på ca. 352 kWh.
  4. Fryseren er den næste i rækken med et forbrug på ca. 288 kWh om året.
  5. På en femteplads kommer køleskabet, der har et årligt forbrug af strøm på 236 kWh.

Vær opmærksom på at ovenstående er cirkatal, da der kan være forskelle på de enkelte apparaters forbrug af strøm alt efter stand, mærke, alder osv. En ældre tørretumbler vil fx typisk bruge væsentligt mere strøm end en nyere tørretumbler. 

Kilde: Samvirke

 


Sådan sparer du på strømmen

Hvis du synes, du betaler for meget for dit forbrug af strøm, findes der en masse ting, du kan gøre for at skrue ned for dit forbrug. En relativt stor del af vores hverdagsforbrug af strøm er i virkeligheden slet ikke nødvendigt. 

Det kræver tilvænning at ændre dit forbrugsmønster, men tager du følgende råd i brug, kan du skære markant ned på din elregning. Flere af punkterne hænger naturligt sammen med listen over de største strømslugere. Da disse apparater har det højeste strømforbrug, er det også her, du kan spare mest.

  • Skip tørretumbleren – og hæng tøjet ud i stedet. Det er bedre for dit tøj, for miljøet og for din pengepung.
  • Sluk helt for strømmen til elektriske apparater, der ellers normalt står på standby.
  • Vær opmærksom på, når du skal anskaffe dig nye elektriske apparater – særligt de store ting som fjernsyn, tørretumbler og opvaskemaskine – at gå efter apparater, der har et energisparemærke. De er muligvis lidt dyrere, men vil hurtigt tjene sig selv ind.
  • Vask tøj ved lav temperatur – ved almindeligt brug er en lav temperatur tilstrækkelig.
  • Skru et par grader op for både køleskab og fryser. 5 grader i dit køleskab og -22 i din fryser. Det kan maden fint holde til.

Vil du spare endnu mere? Få et PRIS:TJEK og se, om du har den rigtige elaftale 

 


Den rigtige aftale til dit strømforbrug

Som aktiv forbruger på markedet for strøm kan der være penge at spare på din årlige elregning. Hvis du sætter dig ind i din husstands forbrug og de forskellige elaftaler på markedet, giver du dig selv et godt udgangspunkt for at finde den rigtige elaftale til din husstand. Med et pristjek er du godt på vej. 

 

Ja, tak – jeg vil gerne have et PRIS:TJEK af min nuværende elaftale.  


Udfyld formularen, så bliver du ringet op. Det er gratis og uforpligtende. Du kan også ringe på 7011 5010.

Navn  
Adresse  
Telefon nr  
E-mail  
  
Træffes bedst
 
 

Når du klikker, giver du Norlys Energi A/S samtykke til, at vi må kontakte dig én gang med et uforpligtende tilbud. Efter vi har kontaktet dig, bruger vi ikke dine data til at kontakte dig igen. Har du brug for yderligere indblik i vores opbevaring og brug af dine personoplysninger, kan du læse mere i vores persondatapolitik.

 

Norlys Energi A/S tilbyder forskellige former for elaftaler. Du kan blandt andet vælge en variabel markedspris, eller en fastlåst pris på din el. Hvilken elaftale du skal vælge, afhænger af dit forbrug, og dit behov. Vi hjælper dig gerne på vej

Norlys er dannet i en fusion mellem det tidligere SE og Eniig – og er nu Danmarks største energi- og telekoncern, med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 millioner kundeforhold, og 2.500 ansatte. Vores ambition er at påvirke den danske samfundsudvikling gennem grøn omstilling og digitalisering.

Læs mere om Norlys her

Norlys Energi A/S
CVR nr. 25118359

Over Bækken 6
9000 Aalborg
Telefon: 7015 1670
www.norlys.dk