Gå til forsiden

Persondatapolitik for SE Energi og Klima

Derfor beder vi dig læse vores persondatapolitik

I Norlys har vi en klar ambition om, at vores kunder skal opleve den bedste og mest relevante betjening og med et optimalt udbytte af vores ydelser. Derfor indsamler, opbevarer og anvender vi dine personoplysninger på norlys.dk, norlys.dk/minside, elpristavlen.dk samt ved brug af dine Norlys produkter og services.

Når du besøger vores websteder registreres dit besøg og dine personoplysninger. Når du kontakter os via vores chat, e-mail eller telefon, registreres henvendelsen og dine personoplysninger. Når du bruger dine Norlys-produkter og services, registreres dit forbrug og din adfærd ved brugen af produktet eller serviceydelsen. Begge dele er naturligvis i fuld overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og den danske databeskyttelseslov.


Vi vil til enhver tid beskytte din identitet og værne om dit privatliv. Derfor har vi klare retningslinjer for, hvordan vi indsamler, bruger, videregiver, overfører og gemmer dine personoplysninger.

Vi vil derfor bede dig læse vores persondatapolitik grundigt igennem. Det ligger os nemlig meget på sinde, at alle vores kunder oplever den højeste grad af gennemsigtighed, tryghed og beskyttelse og ikke oplever overraskelser i forbindelse med registreringen af deres personoplysninger.

Herunder forklarer vi, hvordan vi behandler alle de personoplysninger, vi indsamler fra dig, når du benytter vores produkter og services, besøger vores websites og digitale tjenester samt kontakter os via chat, e-mail og telefon.


1. DATAANSVARLIG
Norlys Energi og Klima er dataansvarlig for opbevaring og behandlingen af de personoplysninger, som vi indsamler om dig. Vi registrerer og opbevarer kun personoplysninger, som er nødvendige for at vi kan drive vores forretning og for at kunne opfylde den aftale/kontrakt, vi har indgået med dig. Herudover opbevarer vi de personoplysninger, som du aktivt har givet samtykke til, at vi må indsamle, opbevare og anvende. F.eks. når du vælger at oprette en brugerkonto til selvbetjening, tilmelder dig vores nyhedsbrev eller opretter dig i vores fordelsprogram. I alle tilfælde bliver du bedt om særskilt samtykke. 

Vær opmærksom på, at hvis du bruger et brugernavn og adgangskode for at få adgang til vores produkter og services, er du selv ansvarlig for at holde dem sikre og fortrolige.

Hvis du har spørgsmål om vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os på DPO@norlys.dk. 


2. VI BEHANDLER FØLGENDE OPLYSNINGER OM DIG 
Vi indsamler og behandler følgende oplysninger om dig:

  • Dine kontaktinformationer; herunder cpr-nummer eller fødselsdato, navn, adresse, telefonnummer, mobiltelefonnummer, e-mailadresse og evt. CVR-nummer
  • Husstandens sammensætning
  • Dine betalingsinformationer og valgte betalingsmåde
  • Dine leveringsoplysninger samt installations- og målernummer
  • Dine nuværende og tidligere valgte produkter, services og målerdata
  • Måling af den tekniske kvalitet af dine produkter og services
  • Forbrugsmønstre og betalingshistorik for de produkter og services vi leverer til dig
  • IP-adresser og device ID (herunder mobile enheder), der registreres, når du bruger dine produkter og services.
  • Historik for din kontakt til og dialog med vores kundeservice, tekniske support, service teknikere samt eventuelle klagesager.
  • Log-in oplysninger til din selvbetjeningskonto og forbrugs app
  • De specifikke samtykker du har givet, f.eks. markedsføringssamtykke

Hvis du har produkter og services i andre af Norlys koncernens selskaber (se selskabsliste her), samler vi de registrerede oplysninger om dig for at kunne yde dig en bedre service.


Vi registrerer desuden oplysninger i cookies, når du besøger vores hjemmesider. Se nærmere i vores cookiepolitik, som du finder her.


3. FORMÅL MED BEHANDLING OG RETSGRUNDLAG 
Vores formål med behandlingen af dine personoplysninger er først og fremmest at understøtte vores samhandel og for at kunne yde den bedste service og kommunikere med dig, herunder at sende dig servicemeddelelser om dit kundeforhold eller ændringer af vores vilkår, betingelser og politikker. Da servicemeddelelser er vigtige for din samhandel med os, er det ikke muligt at fravælge denne type meddelelser.


Udover den generelle samhandel behandler vi personoplysninger til følgende:

  • Til særlige notifikationer omkring dit energiforbrug samt til adviseringer og forbrugsvisningsrapporter, som du har tilmeldt dig på minside og/eller i vores energi app.
  • Aflæsningsdata som du selv har indtastet i ”kontrolbogs funktionen” på Min Side
  • Til analyse, test og løbende forbedring og videreudvikling af vores produkter, tjenester, indhold og annoncering.
  • Til videreudvikling og forbedring af vores digitale tjenester fører vi statistik over, hvordan vores kunder tilgår og bruger vores hjemmesider og andre digitale tjenester. Statistikken anvendes kun i anonymiseret og opsummeret form, så vi kan opnå et indblik i hvilke sider, handlinger og webbrowsere, vores brugere anvender.
  • Til at kunne give vores kunder en mere personlig og målrettet oplevelse ved brug af vores websites, produkter og services.
  • Hvis du deltager i en konkurrence eller lignende, bruger vi de oplysninger, du giver os, i forbindelse med administrationen heraf.
  • Revision samt analyser til forebyggelse mod tab og til bekæmpelse af svindel.


Vi behandler kun dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde de formål, som oplysningerne er indsamlet til. 


Behandlingen sker efter følgende retsgrundlag: 

  • Dit samtykke i de tilfælde, hvor du aktivt vælger, at dine personoplysninger behandles til et bestemt formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a; 
  • For at opfylde en aftale med dig, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b;
  • For at overholde en retlig forpligtelse, vi er pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra c; og
  • For at forfølge en legitim interesse, hvis en sådan interesse vurderes ikke at overstige din interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f. En sådan interesse er f.eks. at kunne kommunikere med dig i forbindelse med dit kundeforhold eller ved ændringer af vores vilkår, betingelser og politikker.


4. OPBEVARING AF PERSONOPLYSNINGER 
Vi gemmer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at kunne yde en god service over for dig som kunde og som bruger af vores hjemmesider og øvrige digitale tjenester. Vi passer godt på dine oplysninger og opbevarer dem på følgende måde:
 

  • Dine personoplysninger og dialoger med os opbevares 3 år efter afsluttet kundeforhold eller længere tid, hvis lovgivningen kræver det. Det gælder materiale, der er påkrævet efter bogføringsloven (bogføringsmateriale) i 5 år plus indeværende regnskabsår. 
  • Er du ikke længere kunde, men har en uafsluttet sag med os, gemmer vi dine dialoger med os, så længe det er relevant af hensyn til vores sagsbehandling.
  • Personoplysninger, der registreres via kontaktformularer på vores hjemmeside gemmer vi maksimalt 12 måneder. 
  • Data udfyldt i kontaktformularer til at indhente specifikke samtykker som f.eks. markedsføringssamtykke, opbevarer vi indtil du selv beder om at blive slettet eller selv sletter dit samtykke.
  • De oplysninger, du afgiver, når du opretter brugernavn og adgangskode til vores services, f.eks. vores online selvbetjening, gemmer vi så længe dit kundeforhold er aktivt. 
  • Når du logger ind på din konto for at bruge en af vores digitale tjenester, krypteres alle data ved hjælp af for eksempel TLS-kryptering (Transport Layer Security) og Secure Socket Layer (SSL). Vi anvender sådanne teknikker på alle vores hjemmesider tilat beskytte personoplysninger. Hvis du f.eks. vil købe ydelser fra vores hjemmesider skal du derfor bruge en TLS- eller SSL-aktiveret webbrowser som f.eks. Internet Explorer, Safari, Firefox eller Chrome. Det sikrer, at dine personoplysninger forbliver fortrolige, når de overføres via internettet.
  • Hvis du har logget ind på din konto og været inaktiv i længere tid, logges du automatisk ud af kontoen igen. Det sker for at holde dine oplysninger sikre og for at beskytte din konto mod uautoriseret adgang.
  • Oplysninger om eventuelle lovovertrædelser slettes, efter oplysningerne er videregivet til relevante myndighed. 


5. VIDEREGIVELSE OG OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER 
I forbindelse med dine køb kan der være behov for, at tredjemand benytter dine personoplysninger for at kunne levere de ydelser, som du har bestilt. Der kan der være forretningspartnere, der har brug for dine personoplysninger for at kunne udføre bestemte transaktioner, f.eks. fragt, reparationer, installationer, kredittjek og betalingsservice.

Vi er samtidig forpligtede til at overføre elkunders CPR-numre til ”Datahub’en”, som er det centrale register for elkunder i Danmark, i forbindelse med flytning eller hvis du skifter elleverandør. Forpligtelsen gælder for alle elselskaber på det danske marked, og den følger det statsejede selskab Energinets markedsforskrifter. Behandlingen af dit CPR-nummer i denne forbindelse er at sikre dig mod misbrug, hvorfor du ikke er bundet af en aftale, som du ikke har accepteret.

Derudover videregiver vi kun personoplysninger til tredjemand, herunder offentlige myndigheder, hvis du udtrykkeligt har givet samtykke til det, eller vi har en lovpligtig forpligtigelse til det.

I forbindelse med overførsel af personoplysninger til tredjemand benytter vi databehandlere, som behandler personoplysninger på vegne af os og til vores formål. Vi har indgået de nødvendige databehandleraftaler, og vi kontrollerer løbende, at behandlingen lever op til lovgivningens krav. 

Vores hjemmesider kan også indeholde links til tredjepart-hjemmesider, og nogle af vores digitale tjenester kan give dig direkte adgang til tredjepartstjenester – typisk sociale medier som f.eks. Facebook. Vi har ingen kontrol over, hvordan tredjepart-hjemmesider og -tjenester behandler dine personoplysninger, og vi er ikke ansvarlige for, hvordan de behandler personoplysninger.

Hvis du vælger at skifte til en anden leverandør, kan vi efter aftale med dig videresende dine kundeoplysninger, herunder personoplysninger, til en ny leverandør.


6. INDSAMLING AF OPLYSNINGER HOS ANDRE END DEN REGISTREREDE 
Når det er relevant, indhenter vi oplysninger fra offentlige myndigheder og/eller offentligt tilgængelige registre, f.eks. i forbindelse med kreditvurdering.

Vi indhenter informationer fra det statsejerede selskab Energinet, Netselskaber og andre elleverandøre i relation til levering af el og gas i områder udenfor vores eget forsyningsområde.

Vi indhenter også informationer hos ejendomsmæglere, boligselskaber og andre udlejere, som opretter dig som kunde hos os f.eks. i forbindelse med flytning.
 
Vi kan i visse tilfælde købe offentligt tilgængelige personoplysninger fra tredjepart og samkøre disse med vores egne data.

I forbindelse med indgåelse af en ny elaftale, kan du vælge at oplyse navn og cpr nummer på din ægtefælle/samlever, såfremt denne står registreret som primær kontaktperson på jeres adresse i Data Hub’en. Vi bruger personoplysningerne til at sikre, at vi afregner jeres husstand korrekt. 


7. KUNDENS RETTIGHEDER 
7.1 Kontaktoplysninger, hvis du vil benytte dine rettigheder 

Hvis du som kunde ønsker at gøre brug af nedenstående rettigheder, skal du kontakte vores kundeservice på telefonnumre:
Norlys energisalg: 70 11 50 10
Norlys wholesale: 70 11 50 65


Vi behandler og svarer på kunders henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter modtagelsen, medmindre anmodningens kompleksitet og omfang gør, at der ikke kan svares inden for en måned. I de tilfælde kan svarfristen være op til 3 måneder i alt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12. 
Du kan i øvrigt læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du kan finde på www.datatilsynet.dk. 
 
7.2 Ret til indsigt (se personoplysninger) 
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. Adgangen til indsigt må dog ikke krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder. 

7.3 Ret til berigtigelse (rettelse) 
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv rettet. 

7.4 Ret til sletning af personoplysninger 
I særlige tilfælde, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 17, har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. 

7.5 Ret til begrænsning af behandling 
Du har i visse tilfælde, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 18, ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser 

7.6 Indsigelse 
Du har ret at til at gøre indsigelse imod vores behandling af dine personoplysninger, hvis behandling sker for at forfølge en legitim interesse, dvs. efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e eller litra f. 

7.7 Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) 
Når den dataansvarliges behandling af dine personoplysninger er baseret på samtykke eller en opfyldelse af en aftale, og behandlingen er foretaget automatisk, har du ret til dataportabilitet i forhold til oplysninger, som du selv har givet til den dataansvarlige. 

Det indebærer, at du har ret til at få tilsendt de personoplysninger, som den dataansvarlige behandler om dig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, som du har ret til at overføre til en anden tjenesteyder, hvis det er teknisk muligt. 
 
Bemærk, at den nævnte rettighed ikke gælder behandling, der er nødvendig for udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. 


8. ÆNDRINGER OG OPDATERINGER TIL VORES PERSONPOLITIK
Vi er altid forpligtigede til løbende at leve op til lovgivningens krav til beskyttelse af privatlivets fred. Ikke alene vil vi til enhver tid leve op til lovgivningen, vi vil også tilstræbe at give vores brugere yderligere valgfrihed og beskyttelse, bl.a. ved at vores brugere selv har adgang til at redigere personoplysninger online.

Vi vil løbende opdatere vores persondatapolitik her på siden og udsende eventuelle ændringer om politikken i vores nyhedsbrev. Vi opfordrer dig derfor til at tilmelde dig nyhedsbrevet. Væsentlige ændringer i samhandelsbetingelserne / vores aftalevilkår vil altid blive udsendt i en personlig e-mail.


9. KLAGE 
Såfremt du ønsker at klage over Norlys energisalg af dine personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet på adressen herunder. Datatilsynet kan kontaktes her: 


Datatilsynet 
Adresse: Borgergade 28, 5, 1300 København K 
E-mail: dt@datatilsynet.dk 
Telefonnr.: 33193200 
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk

 

Sidst opdateret 24. maj 2018

 

Norlys Energi A/S tilbyder forskellige former for elaftaler. Du kan blandt andet vælge en variabel markedspris, eller en fastlåst pris på din el. Hvilken elaftale du skal vælge, afhænger af dit forbrug, og dit behov. Vi hjælper dig gerne på vej

Norlys er dannet i en fusion mellem det tidligere SE og Eniig – og er nu Danmarks største energi- og telekoncern, med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 millioner kundeforhold, og 2.500 ansatte. Vores ambition er at påvirke den danske samfundsudvikling gennem grøn omstilling og digitalisering.

Læs mere om Norlys her

Norlys Energi A/S
CVR nr. 25118359

Over Bækken 6
9000 Aalborg
Telefon: 7015 1670
www.norlys.dk