• Elpriser
  • Kilowatttimer
  • Meld flytning til dit elselskab
  • Strøm i Danmark

Gå til forsiden




Meld flytning til dit elselskab

Når du flytter adresse er der som regel nok at se til og en hel masse ting at huske på. Det gælder også i forhold til din elleverandør – her er der nemlig en række ting, du skal huske at gøre. Når du flytter fra din bolig, stopper du naturligt med at forbruge strøm på adressen – det skal dit elselskab have at vide.  

Flytning - hvad skal du gøre, når du skifter bolig?

Når du flytter, skal du huske at fortælle dit elselskab om din flytning. Ellers risikerer du komme til at betale for andres elforbrug. Husk, at det er altid er den person, som flytter ud, der har ansvaret for at informere elselskabet om, at der er sket en ændring på adressen.

Det skal du gøre, når du skifter adresse:

  • Undersøg om dit elselskab benytter sig af fjernaflæste målere. Har de det, aflæser de selv elmåleren. Men kan elmåleren ikke fjernaflæses, skal du selv gøre det den sidste dag, du bor på adressen. Under alle omstændigheder kan det være en god idé at aflæse måleren og gemme tallet, så du har sikkerhed for at det er det rigtige tal, der indgår i din slutopgørelse. 
  • Derudover skal du informere din elleverandør om datoen for din flytning og din nye adresse.

Når du har meldt flytning (og har fulgt de to punkter ovenfor), modtager du en endelig slutopgørelse. Det skal ske senest seks uger efter, du er tilmeldt på den nye adresse. Modtager du ikke noget, skal du kontakte dit elselskab.  

 

Vil du have den bedste elaftale til din husstand? Få et PRIS:TJEK

 


Når du flytter – tjek dit elselskabs hjemmeside

Husk altid at tjekke dit elselskabs hjemmeside for den præcise procedure i forbindelse med flytning. Der kan være visse forskelle selskaberne imellem – fx på tidsfristerne i forhold til at melde fraflytning. 

Hvad sker der, hvis du glemmer at aflæse din elmåler og sende resultatet til elselskabet?

Glemmer du at aflæse din elmåler, før du er fraflyttet adressen, må elselskabet selv stå for at gøre det. Det koster dig et gebyr (tjek dit elselskabs hjemmeside for det præcise beløbs størrelse). Det er under alle omstændigheder ærgerlige penge at skulle af med set i lyset af, hvor hurtigt og let det er at aflæse en elmåler.

I værste fald kan din manglende aflæsning også betyde, at du kommer til at hæfte for en andens elregning.

Undgå at hæfte for andres elregning

Du skal altid huske at aflæse elmåleren og sende resultatet til elselskabet, når du fraflytter en adresse for at undgå uheldige misforståelser. Der er dog særlige situationer, som er værd at nævne, hvor det er ekstra vigtigt, at du ikke glemmer at aflæse din elmåler og videresende resultatet til elselskabet:

  • Bor du i et bofællesskab, hvor I er flere, der er tilmeldt elselskabet, skal du stadig huske at give elselskabet besked om din fraflytning. Gør du ikke det, kan du komme til at stå til regnskab for en elregning. Det gælder for eksempel, hvis dine tidligere samboer får problemer med at betale senere hen af den ene eller anden årsag.
  • I tilfælde af skilsmisse og fraflytning af fælles bolig skal du også huske at informere dit elselskab. I denne situation skal du være opmærksom på, at begge parter i et ægteskab hæfter for elregningen – det gælder også, selvom det kun er den ene part, der er tilmeldt elselskabet. Derfor skal du huske at give elselskabet besked, hvis du fraflytter en adresse i forbindelse med skilsmisse.   

Hvad skal du gøre, når du flytter ind i en ny bolig?

Det første du skal gøre i forhold til din elaftale, når du flytter ind i din nye bolig, er at aflæse elmåleren og kontakte elselskabet. Den information sender du til dit elselskab sammen med aflæsningsdatoen og datoen for din indflytning på den nye bopæl samt din nye adresse.

Så er du helt sikker på, at du ikke kommer til at betale for tidligere beboeres elforbrug.

Når du flytter, behøver du ikke vælge samme elselskab, som du var kunde hos før. Her har du frit valg på alle hylder. Til gengæld kan du ikke frit vælge netselskab. Det skyldes, at de kabler og ledninger, der leverer strømmen til din adresse, er ejet af et netselskab. Så på dette punkt er det området, du bosætter dig i, der bestemmer hvilket netselskab du får.   

Skal du flytte? Og vil du undersøge muligheden for at få en bedre elaftale?
Få et gratis PRIS:TJEK

 


Forskel på at flytte i lejebolig eller egen bolig

Der er forskel på, om du flytter i en lejet bolig eller din egen bolig, når du skal vælge elleverandør. Her følger en forklaring på, hvad du skal gøre i tilfælde af, at du enten flytter i lejebolig eller køber eget hus eller egen lejlighed.

 

Flytter du i lejebolig?

Når du flytter i en lejebolig, vil din udlejer som regel tilbyde dig en elaftale som tillæg til din lejekontrakt. De fleste lejere tænker ikke over det, men faktisk er du ikke forpligtet til at acceptere den aftale, som din udlejer præsenterer dig for. Som lejer er du også fri til at vælge mellem de forskellige elaftaler på markedet. Så er der en elleverandør i dit område, der tilbyder en bedre aftale, end den din udlejer har valgt, har du ret til at vælge den.

Flytter du i egen bolig?

Køber du dit eget hus eller lejlighed, er den tidligere elleverandør på adressen forpligtet til at sende dig et tilbud på en elaftale.

Som ny ejer har du ret til minimum 5 dages betænkningstid til enten at acceptere tilbuddet, indgå en aftale med et andet elselskab eller få afbrudt elforsyningen på din adresse. Gør du ikke noget i forhold til det fremsendte tilbud, træder aftalen automatisk i kraft, når fristen udløber.  
 

Skal du flytte? Få et gratis PRIS:TJEK
 


Hvorfor betaler jeg mere for el i min nye bolig?  

Hvis du oplever, at du skal betale mere a conto for el i din nye bolig – uden at dit forbrug samtidig er gået markant op - er der en forklaring på det. Dit forventede elforbrug bliver nemlig beregnet på baggrund af husstandens forbrug det seneste år. Flytter du ind i en bolig, hvor der tidligere er blevet brugt meget strøm, vil din a conto-betaling automatisk blive derefter. Du kommer dog ikke til at betale for mere el, end du har brugt. Når dit forbrug bliver gjort op, får du enten penge retur eller skal af med et ekstra beløb – alt afhængig af, om du har brugt mere eller mindre end a conto-beløbet.

Hvad betyder a conto?

A conto betyder, at du betaler på forskud. Derfor vil du få penge tilbage ved årets slutning, der modsvarer differencen mellem dit forventede og faktiske forbrug.

Hvordan ændrer du din a conto-betaling?

Selvom du samlet set betaler det samme, kan det dog være en smule irriterende at skulle betale for meget på forskud. I et sådant tilfælde kan du kontakte dit elselskab og bede om en ændring af din a conto-betaling. Dit selskab er ikke forpligtet til at ændre i dit forventede forbrug, men hvis du kan sandsynliggøre, at du betaler langt over dit faktiske forbrug, har du en god sag. Du skal typisk betale a conto for el én gang i kvartalet.  

Det samme gælder selvfølgelig, hvis du betaler for lidt a conto i forhold dit forbrug.

 


Flytning – en mulighed for at skifte elselskab

Når du skifter adresse, er du selvfølgelig også fri til at skifte til et nyt elselskab. En flytning er derfor en oplagt anledning til at undersøge markedet for den bedste og billigste elaftale. Du er i øvrigt altid frit stillet til at skifte elselskab.

Førhen fik du automatisk en aftale med den elleverandør, der havde forsyningspligten i det område, du flyttede til. Sådan er det ikke længere. I dag findes er forsyningspligten erstattet af leveringspligt. For dig som privat forbruger betyder det, at du skal være mere aktiv. Nu får du ikke længere tildelt en elleverandør, men skal selv vælge den leverandør, du gerne vil have.

Til gengæld er alle elleverandører i Danmark nu forpligtet til at levere deres produkt til alle private forbrugere i landet. Det betyder mere konkurrence leverandørerne imellem – til glæde for forbrugerne. Så selvom du i dag skal være en smule mere aktiv som elforbruger, kan du glæde dig over at mere favorable elaftaler.

Skal du flytte? Og vil du undersøge muligheden for at få en bedre elaftale?

Få et gratis PRIS:TJEK 

Hvordan skifter man elselskab?

Det er ganske let at skifte elaftale og elselskab. Her følger en kort guide til, hvordan du gør:   

  1. Når du har fundet den elaftale, du gerne vil købe, kontakter du elselskabet bag aftalen og får dem til at lave en leveringsaftale til din husstand. Den bliver enten sendt elektronisk eller på papir.
  2. Din nye elleverandør vil herefter tage kontakt til din gamle leverandør og ordne de praktiske detaljer i forbindelse med skiftet
  3. I forbindelse med skiftet skal du aflæse elmåleren på adressen og sende resultatet til din nye elleverandør.

Resten er praktiske detaljer, som dit nye elselskab tager sig af.

 


Koster det noget at skifte elselskab?

Det er gratis for alle danskere at skifte elselskab - og du kan skifte lige så tit, du har lyst.

Du skal dog være opmærksom på, at dit elselskab kan afkræve dig et gebyr (typisk 500 kr.), hvis du har indgået en aftale med en bindingsperiode på fx 6 måneder og ønsker at træde ud af aftalen, inden de 6 måneder er gået. 

Du kan typisk opsige din elaftale med et varsel på løbende måned samt 1 måned.

 

Hvad skal du være opmærksom på, når du skifter elaftale?

Der findes rigtig mange elleverandører og aftaler at vælge mellem på markedet. Det gør konkurrencen mellem leverandørerne hård, hvilket i sidste ende kan gå ud over forbrugeren i form af tilbud, der virker mere tillokkende, end de i virkeligheden er.

Her er 3 ting, du skal være opmærksom på, når du skifter elaftale:

  • De fleste elselskaber tilbyder introduktionstilbud med en lav elpris i en bestemt periode. Vær opmærksom på, dels hvor lang den periode er, og dels hvad prisen bliver, når introduktionsperioden er ovre. Det er før set, at prisen stiger så meget, at den samlede besparelse er minimal – hvis der overhovedet er tale om en besparelse.
  • Når du sammenligner to tilbud på elaftaler med fast pris, skal du have øje for at tilbud med en kortere løbetid ofte er billigere. Prisstigninger kan dog betyde, at tilbud med en lidt højere pris og længere løbetid kan være den billigste løsning på den lange bane.
  • Ved aftaler med variabel pris gælder nogenlunde det samme som med introduktionstilbud generelt. Men vær opmærksom på hvor lang bindingsperiode, du siger ja til.   

Hvad sker der, hvis jeg ikke aktivt vælger en elaftale, når jeg flytter ind i en ny bolig?   

Hvis du flytter ind i en ny bolig og ikke foretager dig noget i forhold til din elaftale, fortsætter du blot med at få din strøm fra det elselskab, der har leveringspligten. Du er altid sikret muligheden for at få strøm. Spørgsmålet er blot, om det også er den bedst mulige aftale du får, hvis du ikke aktivt afsøger markedet.

Huskeliste – når du skal flytte (el)

  • Husk at melde flytning til dit elselskab
  • Aflæs din elmåler – både på den gamle og nye adresse (hvis din måler er fjernaflæst, er det ikke nødvendigt)
  • Kontakt dit elselskab for at være sikker på, at de har modtaget din flyttemeddelelse
  • Tilmeld din nye adresse hos et elselskab

Vil du have den bedste elaftale til din husstand? Få et PRIS:TJEK


Udfyld formularen, så bliver du ringet op. Det er gratis og uforpligtende. Du kan også ringe på 7011 5010.

Navn  
Adresse  
Telefon nr  
E-mail  
  
Træffes bedst
 
 

Når du klikker, giver du Norlys Energi A/S samtykke til, at vi må kontakte dig én gang med et uforpligtende tilbud. Efter vi har kontaktet dig, bruger vi ikke dine data til at kontakte dig igen. Har du brug for yderligere indblik i vores opbevaring og brug af dine personoplysninger, kan du læse mere i vores persondatapolitik.

 

Norlys Energi A/S tilbyder forskellige former for elaftaler. Du kan blandt andet vælge en variabel markedspris, eller en fastlåst pris på din el. Hvilken elaftale du skal vælge, afhænger af dit forbrug, og dit behov. Vi hjælper dig gerne på vej

Norlys er dannet i en fusion mellem det tidligere SE og Eniig – og er nu Danmarks største energi- og telekoncern, med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 millioner kundeforhold, og 2.500 ansatte. Vores ambition er at påvirke den danske samfundsudvikling gennem grøn omstilling og digitalisering.

Læs mere om Norlys her

Norlys Energi A/S
CVR nr. 25118359

Over Bækken 6
9000 Aalborg
Telefon: 7015 1670
www.norlys.dk