Vidste du, at de danske elforbrugere kan vælge mellem rundt regnet 100 forskellige elprodukter? Og vidste du også, at kun 7% af danskerne har taget stilling til deres valg af elselskab?
Siden 2003 har der været frit elvalg i Danmark. Det giver dig mulighed som forbruger – selvom det langt fra er alle, der benytter sig af det – for at gøre noget aktivt for at betale mindst muligt for din strøm. Det kan du gøre ved at vælge den rigtige elaftale og – ikke mindst – det rigtige elselskab.
Men det kræver baggrundsviden at kunne træffe det bedste valg af elselskab og elaftale.
Du ved sikkert, hvor meget du betaler for dit internetabonnement. Og for din tv-pakke, dine streaming-tjenester og for dit musikabonnement. Men ved du egentlig, hvad du betaler for el om måneden?
Med den rigtige elaftale er der (måske) penge at spare – penge, du kan bruge på noget sjovere end strøm.
Det første du skal gøre, når du skal finde den rigtige elaftale til din husstand, er at blive klar over, hvordan dit elforbrug ser ud i dag.
Ved du ikke, hvad din husstands samlede forbrug af el er på stående fod? Intet problem. Du kan blive klogere på din husstands elforbrug ved at finde den seneste årsopgørelse fra dit elselskab. Hvis du er kunde hos Norlys, kan du tjekke Min Side eller Norlys app'en. En gennemsnitlig dansk husstand bruger ca. 4.000 kilowatt-timer om året. Ligger din husstands forbrug på det niveau eller højere, har du en særlig god grund til at se på, om du kan finde en elaftale med en lavere elpris.
En god tommelfingerregel er, at jo højere elforbrug din husstand har, jo flere penge kan du også spare på din elregning. Derfor har elkunder med et stort forbrug generelt et større incitament for at være aktive i forhold til deres valg aftale og elselskab.
Har din husstand et højt eller lavt elforbrug? Det har betydning for, hvilken elaftale du skal vælge. Et højt elforbrug skyldes som regel, at I bor flere personer – fx en familie - i samme husstand. Jo flere mennesker, jo højere elforbrug.
Et mindre forbrug af el skyldes derimod som regel, at der er få eller kun en enkelt person i husstanden. Derudover afgøres elforbruget selvfølgelig af mængden og brugen af strømkrævende apparater.
Følgende faktorer er med til at bestemme omfanget af dit elforbrug:
Er du nysgerrig efter, om din elaftale matcher dit forbrug?
Få et gratis PRIS:TJEK og bliv klogere
Det første du skal tage stilling til er, om det skal være en fast pris eller en variabel pris, når du skal vælge elaftale. Der findes et hav af elprodukter og elaftaler på markedet, som du som forbruger kan vælge frit mellem, men for overblikkets skyld kan vi dele de mange muligheder op i to hovedkategorier – nemlig faste og variable elaftaler.
Det vigtigste er altså at afgøre med dig selv, om du vil have en elaftale med en fast eller variabel pris. Størstedelen af danskerne – ca. 76% - har en fastpris elaftale.
Så hvad betyder det i praksis, om en elaftale er fast eller variabel? En fast elaftale har en fast pris i den periode, du har tegnet aftalen. Med en variabel aftale kan elprisen variere – alt efter stigninger og fald på elmarkedet.
En elaftale med fast pris er for dig, der gerne vil vide præcis hvor meget, du skal betale for din strøm i den periode, din elaftale med leverandøren løber. Denne type elaftale kan ende med at blive en smule dyrere for dig, til gengæld er du sikret mod uforudsete stigninger på elmarkedet.
Hvis du hellere vil tage chancen og følge udsvingene på markedet, er en variabel elaftale noget for dig. Der er penge at spare på denne løsning, men det kræver til gengæld, at du bruger lidt mere tid på at sætte dig ind i de forskellige tilbud fra leverandørerne. Her er der nemlig større forskel på tilbuddene fra elselskaberne.
Har du den rigtige elaftale? Få et gratis PRIS:TJEK
Beregninger foretaget af Energitilsynet viser, at aktive elforbrugere, der sætter sig ind i elpriserne på markedet, kan få en betydelig besparelse på deres elregning.
Aktive forbrugere skal her forstås som forbrugere, der sætter sig ind i det samlede udbud af aftaler og vælger en løsning, der passer til deres husstands samlede årlige forbrug.
Lad os tage et eksempel, du muligvis kan sætte dig ind.
En familie på to voksne og to børn bosat i et parcelhus i Vestdanmark med et almindeligt elforbrug kan i gennemsnit spare 510 kr. om året på deres elregning, hvis de vælger aftalen med den laveste elpris på markedet.
For parcelhusejere med elvarme i samme del af landet og i en tilsvarende boligtype er besparelsen endnu større. Her lyder gennemsnitsbesparelsen nemlig på hele 1.250 kr. for kunder med en variabel elaftale.
Nogenlunde samme besparelse er der at hente i Østdanmark for en familie med to voksne og to børn i samme hustype. Her lyder den gennemsnitlige besparelsen dog på 450 kr.
Med en fast elaftale er besparelserne generelt lidt mindre. En gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn bosat i et parcelhus kan i Østdanmark spare 190 kr. om året ved at vælge den mest fordelagtige aftale på markedet.
Find ud af, hvorfor der er forskel på elpriserne i Øst- og Vestdanmark.
Bor du alene i lejlighed i den østlige ende af landet, kan du i gennemsnit spare 270 kr. på din årlige elregning, hvis du er aktiv som forbruger og vælger den billigste løsning.
Her er besparelsen en lille smule højere end i Vestdanmark, hvor du kan spare 220 kr. i samme type bolig.
Det lyder måske ikke af meget, men hvis du eksempelvis skulle betale 510 kr. ekstra – som er det en gennemsnitsfamilie i Vestdanmark kan spare på at skifte elaftale - for dine streamingtjenester eller for dit internetabonnement om året, ville det garanteret føles som en markant prisstigning. Hvorfor er det anderledes med dit elabonnement?
Det behøver det ikke være.
Tjek, om du har den rigtige elaftale
Kilde: Energitilsynet
Dit elforbrug går til dine elektroniske apparater i form af computer, Ipad, ovn, vaskemaskine, tørretumbler, køleskab, fryser og opvaskemaskine. Det er alle apparater med et stort strømforbrug, der fylder i din årlige elregning.
Tal fra Energistyrelsen viser, at den største post i et elregnskab i et gennemsnitligt dansk hjem er underholdning. Det vil sige computere, tv, playstation, Ipads osv. Den post står alene for ca. 23% af det samlede elforbrug i de danske hjem.
Andre strømslugere i dit hjem er:
Prisen på el svinger hele tiden – ligesom benzin og diesel til vores bil. Derfor er det svært at give et præcist tal. En god tommelfingerregel er dog, at en kilowatt-time koster ca. 2,25 kr. Da en gennemsnitshusstand bruger ca. 4.000 kilowatt-timer om året, svarer det rundt regnet til 9.000 kr. om året i elforbrug.
4.000 kilowatt-timer kan være en uhåndgribelig størrelse at sætte sig ind i. For at gøre det tal mere konkret, har vi lavet en oversigt, der viser, hvad de elektroniske apparater, du kender fra din hverdag, bruger af kilowatt-timer.
Dine elektroniske apparater koster penge, hver gang du bruger dem. Her er en liste over en række af de apparater, de fleste husstande bruger regelmæssigt:
Kilde: Sparenergi.dk
Umiddelbart kan det være svært at gennemskue elregningen, når man hurtigt læser den igennem – hvis man overhovedet kommer så langt. Men faktisk er det ikke så kompliceret.
Prisen på din elregning kan opdeles i fire forskellige dele:
Kilde: Energitilsynet
Hvis du gerne vil spare yderligere på din elregning, er der her 5 gode råd, du kan følge.
Fra den 1. april 2016 skal du kun betale én samlet elregning. Hvor du tidligere betalte for dit forbrug af strøm og leveringen af strømmen over elnettet hver for sig, er det nu blevet samlet på samme regning.
Med en samlet regning har du som forbruger endnu bedre mulighed for at gennemskue dit elforbrug og vælge den bedste aftale for din husstand.
Din elregning kan virke en smule uoverskuelig, hvis du ikke ved, hvad de enkelte poster dækker over. Men faktisk er det ikke så kompliceret endda.
Her er de vigtigste poster, din elregning består af:
Måske er du nu blevet klogere på, om du er til en variabel eller fast elaftale? Det kan også være, at du er blevet mere forvirret – men på et højere plan? Eller måske er du gået i gang med at spare på dit elforbrug i hverdagen – og nu vil forsøge at spare endnu mere ved at få den bedst mulige elaftale til dig og din husstand? Under alle omstændigheder kan det være en god idé at få et pristjek af din nuværende elaftale.
Når du klikker, giver du Norlys Energi A/S samtykke til, at vi må kontakte dig én gang med et uforpligtende tilbud. Efter vi har kontaktet dig, bruger vi ikke dine data til at kontakte dig igen. Har du brug for yderligere indblik i vores opbevaring og brug af dine personoplysninger, kan du læse mere i vores persondatapolitik.