Om elpristavlen

Som elforbruger har du frit valg på markedet. Målet med Elpristavlen er, at gøre det så let som muligt for dig, at søge informationer om produkter og priser.

Dansk Energi - brancheorganisationen for elselskaberne i Danmark - har udviklet Elpristavlen, der henvender sig til private forbrugere og virksomheder med et elforbrug op til 100.000 kilowatttimer per år.

Det er elselskaberne selv, som indtaster oplysningerne om deres produkter og priser. Det betyder, at oplysningerne på Elpristavlen svarer til elselskabernes egne hjemmesider.

Elpristavlen er under udvikling

Med liberaliseringen af elmarkedet i 2003 lancerede Dansk Energi den første elpristavle. I 2009 blev Elpristavlen relanceret og de danske forbrugere kunne herefter sammenligne alle produkter fra samtlige elleverandører.

Udviklingen af nye produkter har medført, at Elpristavlen ikke mere kunne håndtere alle produkter. Derfor er der i oktober 2011 foretaget en ændring af Elpristavlen. I den nye version bliver produkterne sammenlignet ud fra gennemsnitsprisen i bindingsperioden. Elpristavlen skal følge med tiden - og derfor er der også allerede igangsat et arbejde med at gøre Elpristavlen endnu bedre.

Hvem står bag elpristavlen?

Elpristavlen har en bred målgruppe, og for at varetage alles interesse har Dansk Energi udviklet den med råd og vejledning fra en bredt sammensat følgegruppe. Følgegruppen består at Energitilsynet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Energinet.dk, Håndværksrådet og Dansk Energi. Dansk Energi og følgegruppen arbejder videre på fremover at gøre Elpristavlen bedre til gavn for private forbrugere og mindre erhvervsvirksomheder.

Elpristavlen skal give et reelt billede af, hvordan elmarkedet i Danmark ser ud. Med de daglige prisopdateringer og præsentation af markedets produkter, er siden med til at gøre elmarkedet mere gennemskueligt for dig som forbruger.

Hvem kan du kontakte?

  • Spørgsmål omkring selskabernes priser bedes rettet til de respektive selskaber.
  • Har du spørgsmål til brug af Elpristavlen, eller har du forslag, ideer eller kommentarer, så er du velkommen til at kontakte os på kontaktformularen herunder.

Dansk Energi

Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C

Telefon: 35 300 400

de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk

Skriv til Dansk Energi

Skriv til Dansk Energi


Contacts

Thomas Krogh

Afdelingschef

tkr@danskenergi.dk

Helle Stisen

Statistikkoordinator

hs@danskenergi.dk

Luk

title

Luk