Hvad viser elregningen?
Din elregning skal give dig et overblik over dit forbrug og din betaling. Elregningen indeholder mange informationer, som kan være svære at forstå. Få hjælp til at forstå din elregning her.
Oftest får man flere regninger i løbet af året.
Acontoregninger sendes ud i løbet af året – ofte kvartalsvis. Her beregnes dit forventede årsforbrug af el ud fra tidligere års forbrug. Prisen pr. kilowattime står ikke altid på ácontoregningen. Det skyldes, at elleverandøren ikke altid på dette tidspunkt kender prisen på el, da den kan følge markedets udsving.
Årsopgørelsen opgøres som regel ved, at kunderne aflæser deres elmåler. Herefter fremsender elselskaberne en årsopgørelse. Eventuel forskel mellem årets á conto indbetalinger og det faktiske forbrug og priser udlignes på årsopgørelsen. Typisk vil selskaberne også vise, hvor meget el du har brugt i de seneste 3 år - enten i tal eller vist som for eksempel søjlediagram.
Betaling til to slags selskaber
Posterne på din elregning viser, at du betaler til to forskellige typer selskaber – elleverandøren og netselskabet. De mest almindelige poster på elregningen er:
Betaling til elleverandør:
Abonnement: Dække de faste udgifter forbundet med at have dig som kunde, herunder administration, kundeservice etc.
Elprisen: Prisen på el pr. kilowatttime (kan hedde markeds-el, fri el, kvartals-el, basis-el eller andet).
Betaling til netselskabet:
Abonnement: Skal dække de faste udgifter forbundet med at have dig som kunde, herunder målerbetaling, administration, kundeservice etc.
Nettarif: Betaling til netselskabet for transport af strømmen gennem netselskabets eget net.
Følgende ydelser opkræver netselskabet betaling for på vegne af andre aktører:
Net- og systemtarif: Betaling til Energinet.dk, som ejer nettet på de allerhøjeste spændingsniveauer – elnettets motorveje.
Overliggende nettarif eller transmission: Betaling for transport af strømmen gennem kabler og ledninger med højspænding – elnettets hovedveje.
PSO – Offentlige forpligtelser: Alle forbrugere betaler til en række samfundsopgaver, som for eksempel forskning og miljøvenlig energi.
Afgifter: Netselskabet skal opkræve afgifter på vegne af staten. Der er tale om elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag og CO2 bidrag. Afgifterne beregnes som en pris pr. kWh.
Andre oplysninger på elregningen:
På elregningen er der også en række oplysninger, som kan være gode at have ved hånden, hvis du skal tale med dit elselskab eller skifte elleverandør. Disse oplysninger kan fx være:
Adgangskode: Den kode du kan bruge, hvis du vil bruge elselskabets tast-selv-service på internettet.
Aftagenummer: Dette nummer fortæller elselskabet, hvor din måler sidder, da hvert enkelt målested har et unikt nummer på 18 cifre. Aftagenummeret skal blandt andet bruges, hvis du vil skifte elleverandør.
Installationsnummer: Det nummer der nøjagtigt definerer den tekniske elinstallation hos dig.
Kundenummer: Nummeret du har som kunde i elselskabet.
Målernummer: Nummeret på din elmåler.
Regningsnummer: Nummeret din regning har i elselskabets bogholderi.
Aflæsningsdato: Den dato din måler er blevet aflæst.
Forbrugsperiode: Tiden fra forrige aflæsning af din måler til den ny aflæsning af dit elforbrug.
Målervisning: Det tal din elmålers "triptæller" viser.
Forventet årligt forbrug: Elselskabet beregner - ud fra tidligere års forbrug - hvor meget el du sandsynligvis vil komme til at bruge næste år. Hvis du ikke har aflæst din måler, skønner elselskabet dit forbrug.
kWh (kilowatttime): Enheden, som el måles i. En kilowatttime svarer til 1000 watt i en time.
CVR-nummer: Elselskabets nummer i det Centrale Virksomhedsregister. Det er lovbestemt, at nummeret skal stå på regningen.
Stikledningsabonnement: Stikledningen er den ledning, der forbinder dit hus med elnettet ude ved vejen. Hvis du har overdraget din stikledning til netselskabet, betaler du et abonnement for drift og vedligeholdelse af den.